Anne Hyde | |
---|---|
Hertuginde af York og Albany | |
Ægtefælle | Jakob, hertug af York (g. 1660) |
Børn | med Jakob.: |
Far | Edward Hyde |
Mor | Frances Aylesbury |
Født | 12. marts 1637 Windsor, Berkshire, Kongeriget England |
Død | 31. marts 1671 (34 år) St. James's Palace, Westminster, Middlesex |
Hvilested | 5. april 1671 Westminster Abbey |
Religion | Romersk-katolsk inden da anglikaner |
Anne Hyde (12. marts 1637 – 31. marts 1671) var hertuginde af York og Albany som den første hustru til Jakob, hertug af York (senere Kong Jakob 2.).
Anne var datter af en borgerlig, Edward Hyde (senere gjort til jarl af Clarendon), og mødte sin fremtidige mand, da de begge opholdt sig i eksil i Holland. Hun blev gift med Jakob i 1660 og to måneder senere fødtes parrets første barn, der var blevet undfanget uden for ægteskab. Nogle observatører misbilligede ægteskabet, men Jakob bror Kong Karl 2. af England ønskede, at ægteskabet skulle finde sted. En anden årsag til misbilligelsen var den åbne kærlighed, som Jakob viste Anne, såsom at kysse og læne sig mod hinanden, hvilket blev betragtet som ukorrekt opførsel fra en mand til sin hustru i det syttende århundrede. Jakob og Anne fik otte børn, men seks døde tidligt i barndommen.[1] De to, der overlevede til voksen alder, var fremtidige monarker, Maria 2. og Anne. Jakob var en kendt skørtejæger, der havde mange elskerinder, som Anne ofte bebrejdede ham for, og var far til mange uægte børn.
Anne, der oprindeligt havde været anglikaner , konverterede til katolicismen kort efter sit ægteskab med Jakob. Hun var blevet eksponeret til katolicismen under besøg i Holland og Frankrig og blev stærkt tiltrukket af denne. Delvis på grund af Annes indflydelse konverterede Jakob senere også til katolicismen, hvilket i sidste ende ville føre til Den glorværdige revolution. Hun led af fremskreden brystkræft og døde kort efter fødslen af sit sidste barn.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search